Vi har brugt en del tid ved poolen, specielt drengene, og Laurits har netop besluttet sig for ikke at ville bruge nogen hjælpemidler til at svømme mere. Og det går faktisk rigtig godt, han mangler bare lige at øve på at stoppe op og trække vejret, men det er en detalje. Ret sejt gået af den lille gut, som inden rejsen ikke var helt tryg ved vand. Og nu hopper han også gladelig ud i vandet fra kanten.
Pool området er et lækkert sted at være, og det er også super hyggeligt at bade her om aftenen.
Udsigt fra vores lejlighed er fyldt med masser af palmer, men igennem dem kan vi lige skimte poolen.
Og fyren nedenfor hilste vi på hver dag uden for vores dør.
Drengene ville gerne have noget specielt med hjem at vise, så det får I at se, når vi er i Danmark igen. Men der var meget koncentration under forløbet.
Vi har fået lavet en aftale med en Late Checkout på resortet, da Asger ikke har det så godt, han fik det skidt igår med feber, mave- og hovedpine. Vi har værelset til 20:15, hvorefter vi bliver hentet af en Shuttlebus. Og så venter de sidste 3 flyvninger inden vi er hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar