I dag skulle vi ud at sejle med et gammelt dampskib, som første gang kom i rute i 1912, og det er stadig det originale skib der betjenes.
Nedenfor ses skibet komme sejlende ind til os, og drengene ventede spændt.
Vi skulle sejle i 3 kvarter ud til en farm fra gamle dage,
de første bygninger var fra 1860’erne.
Dette var en sejltur, hvormed man i gamle dage transporterede alt, da det var meget besværligt at køre i bjergene. I dag er vejene dog så gode, at skibsfarten her kun er for turister.
Vel ankommet på landet fik vi en gennemgang af historien om dette farmbrug, som bestod af 25.000 får på 25.000 hektar. Ca. 12.000 Merinofår ude på marker og i bjergene, og ca. 12.000 almindelig får på markerne i det flade land. Tilbage i 80'erne var der 90 millioner får i New Zealand, idag er der "blot" 30 millioner, men istedet er krondyr opdræt vokset temmelig meget. Her på farmen var der nogle enkelte der gik rundt.Og de skulle da fodres.
Et rødt krondyr(Red Deer) som denne flotte fyr taber sit gevir en gang om året, og et nyt gror ud til denne størrelse efter nogle måneder. Sådan en karl ville en jæger nok gerne nedlægge :-)
Så var der tea time med alt det kage man kunne have, dejligt.
Efter dette fik vi en demonstration af, hvordan en border-colli udfører sit arbejde ved at få nogle ganske enkelte kommandoer. Det bruges meget idag til at indhente får på de store marker når de skal ind, eller får skal skal findes. Fårene i bjergene kan passe sig selv hele tiden, og kommer ind en gang om året for at bliver klippet. Man får dyb respekt for den måde, sådan en hund håndterer disse får på.
Så blev der tid til at se, hvorledes et får blev klippet, og fik en del baggrundsinformationer om forskellen i ulden fra de forskellige får. På nedenstående billede ligger et får stille og roligt. Et får er ret dumt, det kan ikke forsvare sig på andre måder end at løbe, og hvis det ikke kan løbe, som på billedet, hvor det ligger på ryggen, så vil den bare ligge og vente og se, hvad der sker.
Og så er den barberet. Rekorden for barberinger af får er over 700 får på 9 timer, det er dæleme mange. Og vores guide ville gerne klippe drengene, så de var klar til at komme ny-barberet i skole :-)
Fascinerende var det, og det ses også på billedet nedenfor.
Nogle virkelig interessante og lærerige timer om farming på New Zealand var nu slut, og ja, der blev også købt nogle "fåreting", selvfølgelig gjorde der det, men bliver jo revet med at alt det "fåreri". Så tilbage på båden igen satte vi kursen mod Queenstown.
Aftensmaden kom til at bestå af lækker sushi, der er mange asiatiske restauranter hernede grundet de mange asiatiske turister i landet.
Og så er det ved at være jul:
Drengene fik lov til at slappe af her til aften til en film, så de er klar til en super spændende og nervepirrende aktivitet i morgen formiddag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar