30/10: Ankommet til Sydney

Lige til at begynde med. Vi håber at alle er kommet helskindet igennem stormen i Danmark. Vi har set lidt billeder på facebook, og det ser voldsomt ud. Vi har fået at vide at vores hus og have stadig står.

Men i går kom vi så endelig til Sydney fra Vietnam efter en mellemlanding i Kuala Lumpur, som ligger i Malaysia. Samlet ca. 10 timers flyvning, og denne gang lykkedes det at få drengene til at sove lidt. Hold da op det gør en forskel på humøret når man kommer frem.

Vi landede kl. 9.30 og skulle lige tale med personalet i lufthavnen, da Asger har købt et samuraisværd. Vi har en fornemmelse, at det ikke bliver helt uden bøvl, at få den med til først New Zealand og dernæst USA (Hawaii). Vi kom dog igennem, da det var konstateret, at det ikke var en original, og vi tog derefter en taxa til vores lejlighed i et kompleks, som hedder Oaks Goldbrough Apartments. Det ligger på Pyrmont Street, som er bare 10 minutters gang fra Darling Harbour (med børn, 5 uden), hvor der er utrolig meget liv. Darling Harbour er havnefronten, som ligger efter/ved siden af Circular Quay havnefrontent. Circular Quay er der, hvor operahuset ligger. Det vil nok tage ca. 45 minutter at gå til operahuset fra vores lejlighed.

Vores lejlighed er en 3 værelses i 2 plan, øverste plan, som ligger på 11. etage, har et køkken, et vaskerum og en stor stue, og nedenunder er der 2 værelser og 2 badeværelser.

 

Det er rigtig fint. Og ja, der er blevet vasket meget tøj, 5 maskiner indtil videre. Godt der er tørretumbler også ;o).

Her er lige vores udsigt fra vores stue i dagstimerne:

Der var overskyet igår, men vi er jo kommet med solskin, så det var der idag! 

Og her er om aftenen:

Det er da et fantastisk syn.
Vi var trætte til aften og fik en god nats søvn, så vi i dag var friske på en havnetur. Vi tog en båd rundt til de forskellige kajer i Sydney, det var en god oplevelse, hvor vi fik masser af billeder og noget baggrundshistorie.
Operahuset og nogle turister:

Og nedenfor er Sydney Harbour Bridge. Denne vil børnene gerne op på, men det tager 2:15 til 3:30 timer at gå over den. Det er 134 meter over vandet. Men....nu ser vi. Den er forresten bygget færdig i 1932 og afdraget frem til 1988 (!), og den er grå, da man ikke dengang kunne få andre farver i så store mængder :-)

 

Vi hoppede af ved Taronga Zoo, som er en rigtig spændende Zoo. Den var drengene vilde med, og der var naturligvis alle de australske dyr her. Også disse farlige her.

 

Vores oplevelse af Sydney her på dag 2 er, at det er en dejlig by, meget ren og med meget venlige folk. Venligheden er nok generel for Australien, for Vibeke talte med en kvinde på flyet til Kuala Lumpur fra Hanoi, og hun ville rigtig gerne have vores besøg, når vi er på vej til Brisbane i vores camper. Hun bor på vejen dertil. Hun aftalte med drengene, at kom vi forbi, så skulle de låne hendes surfboard/paddleboard og hun vil vise dem, hvordan man gør. Hun og familien bor i Coffs Harbour og hun har børnebørn på de stores alder. Det er da gæstfrihed så det batter, så det ser vi, om vi kan få passet ind.

Der er mange turister i Sydney, herunder også rigtig mange asiater, og der er også mange asiater, der bor og arbejder her (og som oftest er ringe til engelsk). Men hvor det er dejligt at være et sted, hvor engelsk er modersmålet, men men men. Priserne er da godt nok fulgt med i forhold til Vietnam. Sodavand, slik og spiritus er dyrt hernede, noget dyrere end i Danmark. 6 øl koster ca. 17 australske dollars, det er knap 90 kroner. Så vi leder stadig efter en billig grænsebutik J  Og bliver stille og roligt afholdsmænd, Not.

Noget man også finder ud af er, at internet koster penge på alle hoteller, typisk 100 kroner om dagen, så vi har kæmpet os igennem en jungle af mobilløsninger til at få noget netadgang. Vi har en speciel mobil wifi router med. Men efter noget tid og en del ”ringeri” er vi endelig kommet online. Spørgsmålet fra kundeservice ved Vodafone var, hvor meget data trafik vi skulle bruge.

Svar: Meget.
Så vi har en 3 GB løsning, og den har fået ben at gå på, også selvom vi ikke streamer musik, netradio eller går på Youtube. På 2 dage er der brugt 800 MB. Tør slet ikke tænke på, hvor meget der bruges, når vi er hjemme og der streames musik, film og ikke mindst Youtube. Det skal siges, at vi har 3 mobiltelefoner, 2 iPads og en PC’er. Kan man klare sig med mindre?

Vi har ikke de store planer for de kommende dage andet end at opleve Sydney i shorts og t-shirt, da der er mellem 20 og 30 grader her, dejligt. Vi burde kunne få noget kulør.

Ellers er planen, at vi får vores autocamper lørdag formiddag, hvorefter vi vil tage et smut forbi Blue Mountains som første stop. Se hvor meget bushbranden har ødelagt. Vi mødte et par der boede der og havde været på ferie i Vietnam, de var spændte på at komme hjem og se det. Men vidste dog at alle deres ting ikke var kommet noget til. De kendte dog en der havde boet der i 40 år, og som havde mistet alt. Virkelig trist historie. Så vi ser frem til at se, hvor slemt det er, for det er noget man slet ikke kan forestille sig derhjemme.

27/10: Vietnam, lidt refleksioner

Så sidder vi her, sidste aften i Vietnam, efter en ganske begivenhedsrig uge i dette helt anderledes land i forhold til Japan. Inden vi tog til Vietnam havde vi slet ingen forventninger, og kendte som sådan ikke så meget til Vietnam andet end det fra krigen og at det i dag er et kommunistisk styre i landet. Og naturligvis, at der laves mange ting i Vietnam, specielt tøj og elektronik.

Det første chok for os kom allerede da vi ankom i lufthavnen. Det tog en evighed at få bagagen, og der var et hav af politi og vagter. Børnenes tålmodighed blev sat på den første prøve, ligesom vi har oplevet det i Tunesien. Tingene er meget træge.

Vores hotel lå inde midt i den gamle del af Hanoi, en bydel som kaldes den gamle franske del. Vietnam har i sin tid været en frank koloni, og der var der fra fransk side mest tale om at få udnyttet de ressourcer, der findes af diverse ædelstene, fx rubiner. Efter franskmændene overtog specielt USA den sydlige del af Vietnam og den nordlige del var meget styret fra Kina, og blandt andet grundet dette startede Vietnam krigen, som stadig sidder dybt i folket i Vietnam.

Efter genforeningen mellem nord og syd Vietnam kom i 70’erne har der været fred i landet, og der er et stort ønske om at undgå konflikter. Og dette præger også befolkningen, folkene er generelt meget venlige, og man oplever ikke frygt for at blive bestjålet eller overfaldet. Man skal naturligvis tage sine forbehold, men man føler sig meget tryg. Dog kunne kvinderne ikke lade være med at røre lidt ved de lyse drenge vi havde med, specielt Asger var udsat. Og Laurits var meget ked af den opmærksomhed, selvom den er vel ment.

Oplever man så trafikken hernede, så hersker der efter vestlige forhold totalt kaos og manglende respekt. Der køres ikke så hurtigt, da man aldrig ved, om der kommer nogen fra siden, og kører en ned. Kigger man på bilisterne, så kigger de altid rundt for at orientere sig. Der er mellem 6 og 7 millioner indbyggere i Hanoi, og der er 3 millioner scootere/motorcykler. Det giver et enormt kaos, og ingen tvivl om, at man kommer hurtigere frem med scooter. Men grunden til det store antal scootere og også, at det er, hvad der er råd til. En normal fabriksarbejder på fx en elektronikfabrik som Canon eller Panasonic, tjener i omegnen af 300$. En scooter hernede koster mellem 1.000$ og 2.000$, og biler koster langt mere. Og man bliver overrasket over, hvor meget der faktisk kan ”fyldes” på en scooter. Åbenbart genial til grisetransport J

Og alligevel cykler børn til og fra skole!
Nedenstående er et billede fra hovedvejen ind mod Hanoi.

Vietnam er et land i stor udvikling, ca. 40% af BNP kommer fra turisme, 40% fra industri og 20% fra landbrug. Der bygges utrolig meget, men desværre virker det som om at der startes mange ting uden at blive færdig, og dette skyldes blandt andet finanskrisen. Der er mange halvt færdige byggerier, og det giver et stort rod over det hele. Et rod som også bekræftes af, at der er meget beskidt. Der ligger affald over det hele, og der laves mad i mange baggårdsbutikker, og madrester flyder lidt rundt. Pga. dette og kloakforholdene, så lugter der meget, og det er noget, som børnene har bidt mærke i. De har ikke lyst til at spise inde på de små restauranter.
Nedenstående billede er lige overfor vores 4 stjernede hotel, og det viser den "pæne og rene" side af dette område. Billedet gengiver meget fint, hvordan der generelt ser ud i Hanoi.

Og det næste billede er et view fra vores hotelværelse, som ligger på 9. etage. Det viser at der er bygget flere høje og moderne bygninger i Hanoi, hvilket er meget i kontrast til ovenstående billede. De høje bygninger til venstre for midten er et stort indkøbscenter med mange mærkevare butikker. Og priserne her er meget lig dem vi har i Danmark, måske 10-15% lavere (nok momsen?).

Rodet er noget, vi også ser ude på landet, fx i Sapa i den nordlige del, tæt ved den kinesiske grænse. Vi talte med flere andre turister, og alle var meget negativ overrasket over rodet og hvor beskidt der var i Vietnam.

Folk i Vietnam er generelt meget tilfredse og positive, de kan se der sker mange ting i Vietnam. Også selvom der er ekstrem stor forskel på rig og fattig. I byen får man normalt ca. 2 børn, og her er der normalt mulighed for en god skolegang. På landet og i bjergene får man op til 15 børn, da det er med til at støtte landbruget, så udbyttet kan blive højere. Og normalt får eet af børnene lov til at gå i skole, og resten må arbejdet på gården. Barsel……….eller hvad det nu hedder, varer normalt en uge, derefter må de større søskende passe barnet. Der er ikke så meget tanke om at barnet skal have modermælk i 6 måneder. På landet i Vietnam virker det som Danmark for ca. 100 år siden, og alt foregår meget manuelt i landbruget.

Taler man med folk som kender til verden udenfor Vietnam, så oplever man også frustrationer og de begrænsninger der trods alt er hernede, og holdningen til renlighed. Her er folks største ønske at kunne få råd til at sende deres barn til udlandet for at læse videre og få en god uddannelse og et godt liv. Der ses meget op til forholdene i Japan og Europa.

Arbejdsløsheden er kun på 6%, og der findes pensionsordninger, så alle har et eller andet at leve for. Men det dækker nok også over en stor offentlig sektor som er meget normalt i et kommunistisk land, og der er ekstrem meget bureaukrati i landet. Det er noget som frustrerer alle dem vi har talt med.

 
Hvad har vi så fået ud af turen til Vietnam? Vores formål var specielt at opleve en kultur vi ikke kendte til, og ellers at opleve Halong Bay, som er på UNESCO's kulturarvsliste. Halong Bay var en stor oplevelse for os alle, ikke mindst børnene, og det er noget vi varmt kan anbefale. Og har man mod, så er der også mulighed for at sejle rundt i kajakker og komme ind i grotter.
Nedenstående billede er fra Halong Bay, der var desværre en smule diset, så de bagerste øer er ikke så tydelige.

På kultur- og levevis siden, så har vi alle fået øjnene op for hvordan man lever i et land, som kommer fra nærmest ingenting til, hvad det er i dag. En udvikling som specielt er sket de sidste 20-30 år. Der er kaotisk, rodet og beskidt, og det har chokeret os en del, men vi har lært meget af det. Esben og Asger har oplevet, at der findes børn, som bor i huse uden strøm og fyldte køleskabe, og alligevel klager disse børn ikke. Det har sat nogle ting lidt i perspektiv, hvilket vi synes er meget sundt.
Nedenstående billede et af de flotteste huse på en af vores ture omkring Sapa. Det er en større landbrugsfamilie, der bor i huset. Man prøver at have så lille et hus som muligt, da det om vinteren på bjerget ellers er svært at holde varmt idet temperaturen ligger mellem 0 og 10 grader. Denne slags huse har vi ikke haft i mange år i Danmark.

Så vi synes vi har fået store oplevelser ud af at være i Vietnam, og er glade for at vi har haft børnene med. Men vi glæder også alle til at komme lidt væk fra ”pendlerlivet”, og det sker, når vi kommer i autocamper i Australien. Specielt Asger og Laurits savner at have mere faste holdepunkter; der har været rigtig meget rejseri de første 18 dage.

Havde vi ikke haft drengene med, havde vi naturligvis kommet lidt mere ud og se i de byer vi har været i. Men vi ville ikke have undværet at have dem med og se, hvordan de har taget alle indtrykkene til sig.

Vi håber, at vores tur til Vietnam med 3 drenge har givet andre lidt inspiration. Vi kan kun anbefale at opleve dette land. Både med og uden børn.

26/10: Halong Bay

Efter at have fået morgenmad gik turen med minibus til Halong Bay fra Hanoi, en tur på ca. 4 timer. Igen en køretur, hvor man ikke må have dårlige nerver, for hold da op, som de kører hernede i Vietnam. Skal dog siges, at vi så kun én ulykke, hvor en bil og en lastbil var stødt sammen og én ulykke (på vejen hjem), hvor en scooterkører med passager blev kørt af vejen af en lastbil.

Vi skulle med båden, Bhaya Cruise 1 kl. 12:45, hvor der ialt var ca. 40 turister om bord.

Turen var sat til at vare ca. 23 timer. Halong Bay er en 120 km. lang buget med ca. 2.000 øer, primært af kalksten, og mange er øerne har grotter og søer. Halong Bay er kommet på UNESCO's verdensarvsliste, og det er meget fascinerende at kigge på disse øer.
Efter frokost på båden, og inden vi skulle ind for at se en fiskerby, fik vi mulighed for at nyde solen.

Dette er et utrolig sjældent billede hvor alle 3 drenge (og deres mor) faktisk ligger/sidder stille. Gæt hvor længe Asger kunne gøre dette :-)
Fiskerbyen, som vi skulle ud til, ligger mellem klipper og består af små huse på tønder. Der var eet område til beboelse, eet til skole, eet til perleområde og eet til at "holde" de fisk man havde fanget. Det var virkelig et samfund, vi ikke ser i Danmark.



Efter denne spændende sejltur kunne vi få lov til at svømme lidt fra vores båd ude midt i bugten, luften var omkring 26 grader, og vandet omkring 24 grader. De 3 små vandhunde (den sidste af de små vandhunde er ikke lige med her, hvis i skulle være i tvivl) var ellevilde over igen at komme i vandet.

 

Om aftenen fik vi alle lidt drinks inden vi skulle spise og til køjs. Der blæste ikke særligt meget, så ingen problem med søsyge her.

Dagen efter skulle vi tidligt ud til en grotte, hvorefter turen igen gik tilbage til vores hotel i Hanoi.

På vejen hjem fik vi købt nogle billeder der var syet af handicappede mennesker, og sikke nogle billeder, som de kan fremstille med en nål og stof eller silke. Denne forretning var oprindeligt opstået som følge af handicappede børn til overlevende fra Vietnamskrigen, der dengang var blevet udsat for giftgas angreb.
Her til aften slappes der af, og i morgen vil vi have en stille dag med blog opdateringer, lektier samt lidt shopping. På mandag går turen så videre til, Sydney, Australien, hvor vi har en lejlighed i 4 dage, inden vi får vores autocamper.

25/10: Bjergbyen Sapa

Så er vi kommet tilbage til vores hotel i Hanoi efter nogle oplevelsesrige dage.

Efter vi spiste aftensmad tirsdag den 23. oktober, skulle vi med nattoget til Lao Cai, og derfra med bus til den endelige destination, byen Sa Pa. Sa Pa er en lille landsby som ligger i 1.500 meters højde og blot ca. 30 km. fra den kinesiske grænse. Lao Cai ligger blot 2 km. fra den kinesiske grænse, og meget samhandel foregår her. Sa Pa er kendt for deres mange forskellige minoriteter, og er idag blevet til en stor turist attraktion med over 100 hoteller. For 20 år siden var der 2 hoteller.

Tog systemet i Vietnam er noget anderledes end Japan, der er fx intet automatik her. Til gengæld er der mange til at servicere en, men vi gik fra en tophastighed i Japan på 272 km/t til 52 km/t (!). Vi havde bestilt egne kupeer til overnatning, og det var vi meget glade for, da vi ellers skulle sove i én stor vogn på almindelige tog stole.

 

Efter planen skulle vi ankomme i Lao Cai kl. 6.30, men pga. en afsporing (!) af et tog før os, så røg den tidsplan, og vi fik lov til at opholde os 8 timer ekstra i toget. Og det med 3 "friske" drenge. Da vi endelig ankom til hotellet tog vi en slapper, spillede lidt pool, spiste og trillede så i seng. Vi skulle kun sove én nat på hotellet, og det var et virkelig dejligt hotel. Ren luksus.
Dagen efter stod den på store "kultur" ture med masser af vandring. Det var en smule hårdt for Laurits (og hans far, som kom til at slæbe ham en del af vejen pga kvinderne), men vi fik alle set og oplevet, hvordan man lever i de små bjergsamfund i Vietnam. Her er der ikke nogen som brokker sig over at en iPad mangler strøm; de er glade for at have fået strøm. Så de klager ikke.

Det har faktisk påvirket de store drenge noget, og det var også noget af meningen med turen. Også det at opleve, at der stod en horde af kvinder for at sælge alt mulig skrammel til turister for at få penge til mad har påvirket dem. Laurits var skræmt fra vid og sans over disse kvinder, (vi kørte i en lille privat bus, som han ikke ville ud af når han så dem), da de hele tiden skulle røre ved ham. Selvom vi bad dem stoppe og forsvinde, blev de ved. Det var meget grænseoverskridende for os alle. Heldigvis havde vi en fantastisk guide der fik dem jaget væk til sidst.

Kvindernes mænd sad som regel og drak sig fulde i vin, og når de gjorde dette, lavede de ingen ballade i den tid :-)
Dagen efter shoppede vi lidt og drengene fik (endeligt) lov til at svømme lidt, inden vi skulle tilbage til Hanoi med nattoget. Denne gang ankom nattoget til tiden, dvs. kl. 05:45, hvilket drengene syntes var ret tidligt :-) Ja vi gjorde også.
Efter ankomst blev vi kørt til hotellet for at få noget morgenmad, inden turen skulle gå videre til Halong Bay.

21/10: Ankommet i Hanoi

Så kom vi godt afsted fra Tokyo og ankom som planlagt til Hanoi i Vietnam. Her er der 29 grader, så af med de lange bukser! Men, stres får dem som ordner bagage i lufthavnen i Hanoi ikke!

Vores hotel ligger lige i midten af Hanoi, som er 40 minutters (spændende) kørsel fra lufthavnen. Hanoi er hovedstaden i Vietnam med ca. 7 millioner indbyggere. Vi skal kun gå få meter fra dette relativt luksuriøse hotel, til forhold vi synes er kummerlige. Men de klager ikke.

Vi skulle hæve nogle penge og skulle gå rundt for at finde en ATM, og her støder man da lige på en kulturel omvæltning fra Japan, hold da op. På gaden laves alt muligt underligt mad (som vi ikke ligefrem har lyst til at købe), og ellers sidder folk på en skammel og snakker. Men Vibeke fik da handlet lidt frugt og diverse drikkevarer :-)
En typisk frisør her er en person med en stol, en saks, et spejl, og så lige et gadehjørne. Hvad skal man da med mere?

Og så har de en anden holdning til grisetransport her end vi har i Danmark :-)

Vi er trætte, så vi har taget noget lækkert mad - en overdådig buffet med alverdens fisk - på hotellet og går tidligt i seng. Opholdet i Vietnam er fuldt planlagt med guide og ture (nok et godt valg, da man let bliver forvirret hernede, og bil skal man IKKE leje). De næste dage går med følgende:
Tirsdag: Rejse til Sapa med nattog
Onsdag: Ophold i Sapa med overnatning på hotel, Sapa er et meget fattigt område tæt ved Kina
Torsdag: Retur til Hanoi med nattog
Fredag: Sejltur ud fra Halong med overnatning på en båd

Det er denne tur her vi har bestilt ud i Halong bay.
http://www.bhayacruises.com/en-US/halong-bay.html

Fra lørdag sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet, og har så lørdag aften og hele søndagen til at opleve Hanoi.

Som en lille information, en typisk fabriksarbejder i Vietnam tjener ca. 300$ om måneden, så de har ikke meget at gøre godt med. Man får helt dårlig samvittighed når man af guiden får besked på at tage 500$ med som lommepenge til de 5 dage vi er på ture. Og vi har endda al maden inkluderet i turene.

20/10: Japan, lidt refleksioner

Nu har vi så oplevet Japan i 8 dage, og har nogle oplevelser og erfaringer vi gerne vil dele. Dette vil vi gøre for hvert land vi afslutter på vores rejse jorden rundt.

Inden vi kom til Japan regnede vi med at opleve et land med en helt anden kultur, uden specifikt at undersøge den først. Endvidere regnede vi også med at opleve et land, som var helt fremme på, hvis ikke alle så, mange områder.

 

Der er rigtig meget elektronik og gadgets i Japan, og i et tog er der næsten ikke én som ikke sidder med en smart phone. Omvendt lader det til at rigtig mange bruger en ”standard” gammel telefon til arbejdsbrug, og rigtig mange bruger stadig de gammeldags kalendere.
Men kigger man bare lidt uden for centrum, så oplever man også at mange i Japan ikke har alverden at gøre godt med, huse og lejligheder ser ikke specielt indbydende ud i forhold til i Danmark. Og nej, ingen almindelige huse har såkaldte ”japanske haver”. Og en lille ting som el-ledninger, så hænger de over det hele fra pæl til pæl, og mange steder ser det kludret ud.
På en eller anden måde virker det som om, at man i Japan var langt foran Vesten for 10-20 år siden, men siden er mange ting gået i stå. Rigtig mange ting man ser hernede virker meget 80’er agtig, eller fra starten af 90’erne.

Kigger man så på deres infrastruktur, så er tog systemet top moderne, og alt kører til tiden. Det er meget billigt at køre med Metro, vi gav for 2 voksne og 3 børn ca. 600 Yen for at køre 20-30 minutter, det er ca. 35 kroner. Vi kommer ikke langt for 35 kroner i Danmark. Derfor – og fordi det er meget dyrt at køre ind i Tokyo og at parkere derinde – så vælger rigtig mange at tage Metroen eller toget.

 

Deres påklædning er generelt meget trist, eller, i hvert fald ikke specielt farverig. Det er mest blå, sort og hvid samt lidt sandfarvet, der går igen. Det er som om man ikke må skille sig alt for meget ud blandt de øvrige.

Der er generelt utrolig rent i Japan, og folk samler faktisk op efter en, hvis man taber noget. Og her kommer høfligheden også på spil; japanerne er utroligt høflige, grænsende til det unaturlige, men det virker som en indgroet del af deres kultur at være taknemmelige. Og det virker som om at alle er tilfredse, fra gadefejeren til receptionisten til kontorpersonen. Men i forhold til i Danmark, så er der nogle steder flere folk til et job som i Danmark varetages af langt færre personer, fx at lede trafikken eller betjene folk i en butik. Det må alt andet lige påvirke deres effektivitet i negativ retning, men det medfører også en meget god service, så dette hænger sammen. Dette sætter også noget andet i perspektiv: I Danmark vil vi helst ikke betale for noget, men vil gerne have top service.

Japan har en fascinerende kultur, som går mange år tilbage, og det virker som om, at de værner meget om den. Den bliver i hvert fald manifesteret, når man ser skolebørn besøge templerne. Der bruges skole uniform, specielt i Tokyo, hvorimod det i Kyoto – som er noget mindre end Tokyo – var lidt mere blandet. Dog er vi enige om, at man ikke har meget fokus på engelsk, for hold op hvor er de ringe til det. Selv i receptionen på hoteller halter dette meget. Det undrer os meget, og det virker som om at man har nok i sig selv, og kun vil passe sit. Det er meget underligt når man tænker på hvor åbne vi er på det punkt i Danmark.

Så står vi her tilbage og tænker lidt på vores tur til Japan. Er vi blevet rigere på oplevelser? Ja, bestemt, og vi tror også at børnene har oplevet Japan sådan som Japan skal opleves og fået en del med hjem. Men der er meget kultur i Japan, så Japan kan nemmere absorberes, hvis man ikke har personer med, hvor humøret er styret af, hvornår der sidst er spist, samt at man skal stå og oversætte alt guiden har forklaret på gebrokkent engelsk videre J.

Nogle gange kigger man bare forvirret på de japanske skilte og går nogle gange flere meter end nødvendigt inden man finder ud af, hvordan ting hænger sammen.

Men på den anden side, så er vi rigtig glade for at have fået muligheden for at opleve Japan med vores tre drenge, og vi fornemmer at drengene også har fået en på opleveren.

20/10: Sidste dag i Japan

Så sidder vi tilbage på hotellet efter en god gang aftensmad (amerikansk!), og vi får lige vasket lidt tøj, inden turen i morgen (meget) tidlig går til lufthavnen. Næste destination er Hanoi i Vietnam.
I går var vi i Kyoto og havde en afslapningsdag, hvor vi trissede rundt og shoppede lidt, dvs. at det gjorde drengene. Esben fik købt en New York Knicks cap, Asger et samurai sværd og maske og Laurits noget samurai legetøj. Så det er nogle stolte drenge vi tager med fra Japan.
Men da vi gik rundt i Kyoto fik vi også taget et par billeder af det japanske el-net, det er ikke sådan noget man forventer i Japan.

 

I går aftes var vi ude at spise på en rigtig hyggelig japansk restaurant, her fik vi noget vidunderlig sushi, tempura og andet godt. Naturligvis med sake til. En udsøgt fornøjelse, og så kom vi for alle 5 kun af med godt 500 kr.
I dag gik turen så med Shinkansen tilbage til Tokyo, hvor vi slapper lidt af, pakker kufferter (og prøver at få dem under 20 kg), og ser ellers frem til Vietnams 25-30 grader. Det har i dag regnet lidt og været lige under 20 grader i Tokyo.

18/10: Kyoto, templernes by i Japan

Igår tog vi Shinkansen, deres højhastighedstog, til Kyoto fra Tokyo. Vi målte topfarten (nogen er nørdet og tænder en GPS for at få et bevis) til 272 km/t, lidt bedre end de kommende IC4 må man sige. Og komforten i toget lader noget tilbage til DSB at ønske. Og det gælder også skinnerne.
Efter en dejlig taxi-tur i den største Lexus man kan få, så slappede vi af, og tog om aftenen ned i byen for at spise på en hyggelig restaurant. Den hed faktisk Søholm, da den havde dansk interiør (fx skalstole).
Kyoto blev, modsat Tokyo, ikke bombet under 2. verdenskrig, og derfor står der stadig rigtig mange gamle bygninger i byen, herunder også alle de gamle templer. Kyoto var tidligere hovedstad i Japan.
Idag havde vi bestilt en tur rundt til Kyoto's seværdigheder, og det blev her til:

• Shogunens tidligere residens, Nijo slottet
• Kinkakuji templet, som er dækket af guldblade og bygget som "pensionistbolig" til en tidligere kejser
• Kejserfamiliens tidligere residens, Imperial Palace, inden man flyttede denne til Tokyo. Den del af slottet som har strøm og aircondition (....) bruges stadig til sommerresidens for kejsefamilien
• Heian templet
• Sanjusangendo templet med sine 1001 statuer
• Kiyomizu templet med sin enorme træterrasse og flotte udsigt

Billedet nedenfor er Kinkakuji templet.

Dette var måske ikke den mest spændende dag for børnene, men de syntes alligevel det var interessant, og de har fået en hel del med omkring den japanske kultur.

I aften slutter vi af med at tage ud at spise noget let mad, og så ellers i seng. Vi er alle noget trætte. I morgen står den på lektier, læsning og blog-opdateringer for drengene, da der alligevel skal regne og søndag tager vi tilbage til Tokyo, hvor vi vil tilbringe vores sidste nat i Japan inden rejsen går videre til Vietnam mandag morgen.

Siden det er pokkers dyrt at bruge data i Japan, så er vi ikke så meget online, kun lidt på hotellet. Det hotel vi er på i Kyoto har end ikke trådløs internet, kun kablet, og det forstår Esben ingenting af; trådløs internet bør da være til stede overalt :-)
Men det har også givet Vibeke og mig tid til at læse bøger siden vi rejste afsted. Vibeke har fået læst knap 3 bøger og jeg har fået læst 2, så de 6 bøger vi har med er nok læst når vi er færdige i Australien. Men så må der købes nyt læsestof, værre er det jo heller ikke.

16/10: Sidste dag i Tokyo inden vi tager til Kyoto

I går var vi på tur til Mt. Fuji, som er det hellige bjerg i Japan. Det var en længere bustur, og på vejen begyndte det at regne. Og da vi endelig kom op på det højeste punkt i 2.300 meters højde var der desværre ret skyet - eller vi var kørt op i skyerne - så derfor blev det ikke til de store billeder her.

På returvejen skulle vi forbi Hakone området, hvor vi skulle sejle over søen Lake Ashi, for derefter at tage en 50 minutters tur i en svævebane. Desværre blev svævebanen aflyst pga. regn, så det blev kunstmuseum i stedet. Lidt træls, da det var svævebanen børnene havde set frem til, hvilket vi godt kan forstå. På vejen tilbage blev regnen værre og værre, og det viste sig at være en tyfon der var på vej ind over Tokyo, den skulle "toppe" på morgenstunden idag.

Da vi i dag stod op var tyfonen forbi, og efter en tyfon er der altid godt vejr, så det var en dejlig solrig dag med over 20 grader. Vi tog op forbi Tokyo Tower, som ligger nogle hundrede meter fra hotellet. Herfra kunne vi komme op på et plateau i 150 meters højde og se ud over Tokyo, og herfra se alle skyskrabere hele vejen rundt. Sikke et syn.

Vores hotel er det brune lige til højre for midten (klik på billedet for at se det i stort).
Og så lige et billede af familien.

Desværre kunne vi ikke komme op i 250 meters højde, da det var under renovation.
Her til aften spiste vi i Tokyo Tower, og fandt noget vi alle kunne have. Den japanske mad er ikke helt os, men Vibeke og jeg fik noget nudelsuppe, som smagte ganske ok. Dog er der ikke ret mange steder vi kan læse noget på engelsk, men igen er japanerne meget hjælpsomme (om end stadig ret dårlige til engelsk).
Nu er vi på vej til ro, da vi i morgen drager videre til Kyoto med Shinkansen (deres Bullet train), og skal overnatte der 3 gange. Og her står den på kultur op templer, bliver interessant at opleve 3 friske drenge på sådan en tur :-)
Ellers savner Laurits Almind, og sin sofa i køkkenet. Han er et rigtig hjemme-tryghedsbarn, også selvom vi er med. Men han får oplevet noget, og vil helt sikkert udvikle sig utrolig meget på vores tur her. Vi tror det er nogle lidt "nye" drenge vi får med hjem. Vi fik en masse ros igår af diverse andre gæster, der var med på tur, da de syntes vores drenge var meget søde og opdragne. Skal siges de var de eneste børn blandt 50 voksne og deraf en hel del gamle.  Det lunede da vores forældrehjerter.

14/10: Ankommet i Tokyo

Så er vi godt ankommet i Tokyo, og vi har tilbragt vores første hele dag i byen.

Vi startede med en overnatning i København, og var fredag aften et smut forbi Planetariet for at se en film og andre spændende rum "ting". Lørdag morgen drog vi til lufthavnen, hvor vi først skulle mellemlande i London før vi kunne fortsætte videre til Tokyo. Turen til Tokyo tog 11,5 timer, og vi fløj natten og morgenen i møde. Men det var en lang tur i eet stræk.
Nedenstående billede er fra aftenen over den østlige del af Rusland som man flyver hen over.

Esben og Asger havde bestemt sig for ikke at sove, og da vi ankom til Tokyo kl. 9.30 lokal tid (2.30 dansk tid), var det nogle gevaldigt trætte drenge, vi havde med inden vi skulle med bus i 2 timer. Hvorfor gjorde de ikke bare som mor og far sagde?

Efter at være vel ankommet til Hotellet midt i Tokyo valgte vi at tage en middagslur alle 5, det blev ca. 3 timer. Derefter tog vi ud i gaderne for at finde noget at spise blandt alle de japanske herligheder.
Tilbage på hotellet gik vi stille til ro, men Asger kunne slet ikke finde til ro før hen mod kl. 4 om morgenen, så vi valgte at blive liggende til kl. om formiddagen.

Idag har vi været lidt rundt i Tokyo og oplevet at skulle finde rundt i deres togsystem, det skal man lige vænne sig til. Men den japanske befolkning er utroligt hjælpsomme, om end de ikke er ret gode engelsk. Her kunne vi danskere altså godt lære noget.

Vi var forbi Electric City (Akihabara hedder området), hvor Esben fik købt en gamer mus og Asger købte et undervandskamera. Så de første penge er brugt, og Asger er klar til at købe de største Samurai sværd med hjem :-)
Derefter tog vi videre til Shinjuku som er underholdningsområdet i Tokyo med masser af skyskrabere og oplyste gader. Det kaldes Tokyo's Time Square.

Med 3 trætte drenge er vi på hotellet igen, og i morgen går turen til Mt. Fuji bjerget. I overmorgen har vi en fridag før vi dragere videre til Kyoto med Shinkansen, som er japanernes højhastighedstog. Godt vi har IC4 i Danmark.

For resten, ej at forglemme. Dejligt vejr er der hernede, solskin og 20-25 grader.

Kan I have det rigtig godt.

6/10: 5 dage tilbage

Så er der kun 5 dage til vi skal afsted. Vi starter på fredag med en overnatning i København, og tilfældigvis er der open night på fredag i København. Det skal nok blive hyggeligt.

Lørdag formiddag flyver vi fra københavn til Heathrow, og få timer efter videre til Tokyo. Turen fra Heathrow til Tokyo tager 11,5 timer, og det er den længste flyvetur vi skal prøve.

Følgende er på plads: Pas, penge, kreditkort, billetter, vouchers, visum, ESTA, vaccine, medicin, bøger mm. Så vi skal nok være klar med det sidste også.

Vi glæder os alle rigtig meget. Men vi kan nok ikke helt forstå, hvad det er for et eventyr, vi snart går igang med.