27/10: Vietnam, lidt refleksioner

Så sidder vi her, sidste aften i Vietnam, efter en ganske begivenhedsrig uge i dette helt anderledes land i forhold til Japan. Inden vi tog til Vietnam havde vi slet ingen forventninger, og kendte som sådan ikke så meget til Vietnam andet end det fra krigen og at det i dag er et kommunistisk styre i landet. Og naturligvis, at der laves mange ting i Vietnam, specielt tøj og elektronik.

Det første chok for os kom allerede da vi ankom i lufthavnen. Det tog en evighed at få bagagen, og der var et hav af politi og vagter. Børnenes tålmodighed blev sat på den første prøve, ligesom vi har oplevet det i Tunesien. Tingene er meget træge.

Vores hotel lå inde midt i den gamle del af Hanoi, en bydel som kaldes den gamle franske del. Vietnam har i sin tid været en frank koloni, og der var der fra fransk side mest tale om at få udnyttet de ressourcer, der findes af diverse ædelstene, fx rubiner. Efter franskmændene overtog specielt USA den sydlige del af Vietnam og den nordlige del var meget styret fra Kina, og blandt andet grundet dette startede Vietnam krigen, som stadig sidder dybt i folket i Vietnam.

Efter genforeningen mellem nord og syd Vietnam kom i 70’erne har der været fred i landet, og der er et stort ønske om at undgå konflikter. Og dette præger også befolkningen, folkene er generelt meget venlige, og man oplever ikke frygt for at blive bestjålet eller overfaldet. Man skal naturligvis tage sine forbehold, men man føler sig meget tryg. Dog kunne kvinderne ikke lade være med at røre lidt ved de lyse drenge vi havde med, specielt Asger var udsat. Og Laurits var meget ked af den opmærksomhed, selvom den er vel ment.

Oplever man så trafikken hernede, så hersker der efter vestlige forhold totalt kaos og manglende respekt. Der køres ikke så hurtigt, da man aldrig ved, om der kommer nogen fra siden, og kører en ned. Kigger man på bilisterne, så kigger de altid rundt for at orientere sig. Der er mellem 6 og 7 millioner indbyggere i Hanoi, og der er 3 millioner scootere/motorcykler. Det giver et enormt kaos, og ingen tvivl om, at man kommer hurtigere frem med scooter. Men grunden til det store antal scootere og også, at det er, hvad der er råd til. En normal fabriksarbejder på fx en elektronikfabrik som Canon eller Panasonic, tjener i omegnen af 300$. En scooter hernede koster mellem 1.000$ og 2.000$, og biler koster langt mere. Og man bliver overrasket over, hvor meget der faktisk kan ”fyldes” på en scooter. Åbenbart genial til grisetransport J

Og alligevel cykler børn til og fra skole!
Nedenstående er et billede fra hovedvejen ind mod Hanoi.

Vietnam er et land i stor udvikling, ca. 40% af BNP kommer fra turisme, 40% fra industri og 20% fra landbrug. Der bygges utrolig meget, men desværre virker det som om at der startes mange ting uden at blive færdig, og dette skyldes blandt andet finanskrisen. Der er mange halvt færdige byggerier, og det giver et stort rod over det hele. Et rod som også bekræftes af, at der er meget beskidt. Der ligger affald over det hele, og der laves mad i mange baggårdsbutikker, og madrester flyder lidt rundt. Pga. dette og kloakforholdene, så lugter der meget, og det er noget, som børnene har bidt mærke i. De har ikke lyst til at spise inde på de små restauranter.
Nedenstående billede er lige overfor vores 4 stjernede hotel, og det viser den "pæne og rene" side af dette område. Billedet gengiver meget fint, hvordan der generelt ser ud i Hanoi.

Og det næste billede er et view fra vores hotelværelse, som ligger på 9. etage. Det viser at der er bygget flere høje og moderne bygninger i Hanoi, hvilket er meget i kontrast til ovenstående billede. De høje bygninger til venstre for midten er et stort indkøbscenter med mange mærkevare butikker. Og priserne her er meget lig dem vi har i Danmark, måske 10-15% lavere (nok momsen?).

Rodet er noget, vi også ser ude på landet, fx i Sapa i den nordlige del, tæt ved den kinesiske grænse. Vi talte med flere andre turister, og alle var meget negativ overrasket over rodet og hvor beskidt der var i Vietnam.

Folk i Vietnam er generelt meget tilfredse og positive, de kan se der sker mange ting i Vietnam. Også selvom der er ekstrem stor forskel på rig og fattig. I byen får man normalt ca. 2 børn, og her er der normalt mulighed for en god skolegang. På landet og i bjergene får man op til 15 børn, da det er med til at støtte landbruget, så udbyttet kan blive højere. Og normalt får eet af børnene lov til at gå i skole, og resten må arbejdet på gården. Barsel……….eller hvad det nu hedder, varer normalt en uge, derefter må de større søskende passe barnet. Der er ikke så meget tanke om at barnet skal have modermælk i 6 måneder. På landet i Vietnam virker det som Danmark for ca. 100 år siden, og alt foregår meget manuelt i landbruget.

Taler man med folk som kender til verden udenfor Vietnam, så oplever man også frustrationer og de begrænsninger der trods alt er hernede, og holdningen til renlighed. Her er folks største ønske at kunne få råd til at sende deres barn til udlandet for at læse videre og få en god uddannelse og et godt liv. Der ses meget op til forholdene i Japan og Europa.

Arbejdsløsheden er kun på 6%, og der findes pensionsordninger, så alle har et eller andet at leve for. Men det dækker nok også over en stor offentlig sektor som er meget normalt i et kommunistisk land, og der er ekstrem meget bureaukrati i landet. Det er noget som frustrerer alle dem vi har talt med.

 
Hvad har vi så fået ud af turen til Vietnam? Vores formål var specielt at opleve en kultur vi ikke kendte til, og ellers at opleve Halong Bay, som er på UNESCO's kulturarvsliste. Halong Bay var en stor oplevelse for os alle, ikke mindst børnene, og det er noget vi varmt kan anbefale. Og har man mod, så er der også mulighed for at sejle rundt i kajakker og komme ind i grotter.
Nedenstående billede er fra Halong Bay, der var desværre en smule diset, så de bagerste øer er ikke så tydelige.

På kultur- og levevis siden, så har vi alle fået øjnene op for hvordan man lever i et land, som kommer fra nærmest ingenting til, hvad det er i dag. En udvikling som specielt er sket de sidste 20-30 år. Der er kaotisk, rodet og beskidt, og det har chokeret os en del, men vi har lært meget af det. Esben og Asger har oplevet, at der findes børn, som bor i huse uden strøm og fyldte køleskabe, og alligevel klager disse børn ikke. Det har sat nogle ting lidt i perspektiv, hvilket vi synes er meget sundt.
Nedenstående billede et af de flotteste huse på en af vores ture omkring Sapa. Det er en større landbrugsfamilie, der bor i huset. Man prøver at have så lille et hus som muligt, da det om vinteren på bjerget ellers er svært at holde varmt idet temperaturen ligger mellem 0 og 10 grader. Denne slags huse har vi ikke haft i mange år i Danmark.

Så vi synes vi har fået store oplevelser ud af at være i Vietnam, og er glade for at vi har haft børnene med. Men vi glæder også alle til at komme lidt væk fra ”pendlerlivet”, og det sker, når vi kommer i autocamper i Australien. Specielt Asger og Laurits savner at have mere faste holdepunkter; der har været rigtig meget rejseri de første 18 dage.

Havde vi ikke haft drengene med, havde vi naturligvis kommet lidt mere ud og se i de byer vi har været i. Men vi ville ikke have undværet at have dem med og se, hvordan de har taget alle indtrykkene til sig.

Vi håber, at vores tur til Vietnam med 3 drenge har givet andre lidt inspiration. Vi kan kun anbefale at opleve dette land. Både med og uden børn.