mandag den 14. oktober 2013

14/10: Ankommet i Tokyo

Så er vi godt ankommet i Tokyo, og vi har tilbragt vores første hele dag i byen.

Vi startede med en overnatning i København, og var fredag aften et smut forbi Planetariet for at se en film og andre spændende rum "ting". Lørdag morgen drog vi til lufthavnen, hvor vi først skulle mellemlande i London før vi kunne fortsætte videre til Tokyo. Turen til Tokyo tog 11,5 timer, og vi fløj natten og morgenen i møde. Men det var en lang tur i eet stræk.
Nedenstående billede er fra aftenen over den østlige del af Rusland som man flyver hen over.

Esben og Asger havde bestemt sig for ikke at sove, og da vi ankom til Tokyo kl. 9.30 lokal tid (2.30 dansk tid), var det nogle gevaldigt trætte drenge, vi havde med inden vi skulle med bus i 2 timer. Hvorfor gjorde de ikke bare som mor og far sagde?

Efter at være vel ankommet til Hotellet midt i Tokyo valgte vi at tage en middagslur alle 5, det blev ca. 3 timer. Derefter tog vi ud i gaderne for at finde noget at spise blandt alle de japanske herligheder.
Tilbage på hotellet gik vi stille til ro, men Asger kunne slet ikke finde til ro før hen mod kl. 4 om morgenen, så vi valgte at blive liggende til kl. om formiddagen.

Idag har vi været lidt rundt i Tokyo og oplevet at skulle finde rundt i deres togsystem, det skal man lige vænne sig til. Men den japanske befolkning er utroligt hjælpsomme, om end de ikke er ret gode engelsk. Her kunne vi danskere altså godt lære noget.

Vi var forbi Electric City (Akihabara hedder området), hvor Esben fik købt en gamer mus og Asger købte et undervandskamera. Så de første penge er brugt, og Asger er klar til at købe de største Samurai sværd med hjem :-)
Derefter tog vi videre til Shinjuku som er underholdningsområdet i Tokyo med masser af skyskrabere og oplyste gader. Det kaldes Tokyo's Time Square.

Med 3 trætte drenge er vi på hotellet igen, og i morgen går turen til Mt. Fuji bjerget. I overmorgen har vi en fridag før vi dragere videre til Kyoto med Shinkansen, som er japanernes højhastighedstog. Godt vi har IC4 i Danmark.

For resten, ej at forglemme. Dejligt vejr er der hernede, solskin og 20-25 grader.

Kan I have det rigtig godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar