søndag den 20. oktober 2013

20/10: Sidste dag i Japan

Så sidder vi tilbage på hotellet efter en god gang aftensmad (amerikansk!), og vi får lige vasket lidt tøj, inden turen i morgen (meget) tidlig går til lufthavnen. Næste destination er Hanoi i Vietnam.
I går var vi i Kyoto og havde en afslapningsdag, hvor vi trissede rundt og shoppede lidt, dvs. at det gjorde drengene. Esben fik købt en New York Knicks cap, Asger et samurai sværd og maske og Laurits noget samurai legetøj. Så det er nogle stolte drenge vi tager med fra Japan.
Men da vi gik rundt i Kyoto fik vi også taget et par billeder af det japanske el-net, det er ikke sådan noget man forventer i Japan.
 


I går aftes var vi ude at spise på en rigtig hyggelig japansk restaurant, her fik vi noget vidunderlig sushi, tempura og andet godt. Naturligvis med sake til. En udsøgt fornøjelse, og så kom vi for alle 5 kun af med godt 500 kr.
I dag gik turen så med Shinkansen tilbage til Tokyo, hvor vi slapper lidt af, pakker kufferter (og prøver at få dem under 20 kg), og ser ellers frem til Vietnams 25-30 grader. Det har i dag regnet lidt og været lige under 20 grader i Tokyo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar