Dagen startede med English breakfast tilberedt af Vibeke, utroligt hvad hun kan i en camper :-)
Og så stod det ellers på lektier for drengene, de mener godt nok de er på ferie, så de forstår ikke, hvorfor vi gider tvinge dem til at det trælse arbejde. Hmmm.
Vi skulle lige gå en tur efter lektier og inden frokost, og på hver campingplads har de nogle interessante "huse". Vi undrer os over, hvordan folk har valgt at bo, men det virker sikkert for dem.
Mange bor fast på denne plads, og har ikke andre boliger. Nok også dem i bussen ovenfor og drengene mener det er hippier som må bo i sådan en fin bolig. Vi ville nu betakke os for at bo på en campingplads året rundt.
I eftermiddags tog vi alle over for at bade i deres pool her på pladsen, en virkelig lækker pool.
Og det er virkelig hyggeligt om aftenen, hvor der er fakler over vandfaldene som ses ovenfor, og der er mangefarvet lys i vandet som hele tiden skifter.
Laurits har ikke været helt tryg ved rutchebaner, men det har nu bestemt ændret sig:
Poolen er over 1,7 meter i det meste af området, og det har givet børnene masser af tid og øvelse på at svømme, så de er klar til at indtage koralrevet i næste uge.
Her på pladsen her der hverken kænguruer eller papegøjer, men til gengæld har de flagermus. På vejen til poolen så vi denne her som skreg ganske meget, hvilket givet er generende for naboerne:
Prøv at zoome ind på billedet, vi synes det blev et ret godt billede. Vi talte med dem som bor i huset bag ved, og de har - som mange andre - valgt at fælde omkringliggende træer for at slippe for flagermusene. Her til aften, omkring tusmørketid, så vi en himmel fuld af flagermus. Et fascinerende syn, og desværre ikke så godt indfanget på kameraet, men vi håber man kan fornemme det.
Vores oplevelse her, at hvert område har deres unikke dyr, og det er dyr som vi ikke oplever på samme måde i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar