tirsdag den 26. november 2013

26/11: Rotorua

Efter en hyggelig køretur i bjergene og langs med vandet, ankom vi mandag til Rotorua, som var vores næste stop. Rotorua er en mindre by med 53.000 indbyggere, og der bor en hel del Maorier i byen. Byen er meget kendt for den geotermiske aktivitet i undergrunden, så der er masser af varme kilder, varme mudderpøler og gejsere i området.
Vi bor igen på en såkaldt Top10 campingplads, og denne gang midt i byen Rotorua, en virkelig hyggelig plads.
Det første som rammer en når man kommer til byen er lugten af fæle prutter, og det er svovlen fra aktiviteten i undergrunde. Ikke om vi forstår man kan leve sådan et sted, men man kan åbenbart vænne sig til meget.
Vi valgte at tage en stille tirsdag, hvor vi gik rundt mellem byens varme kilder, og de er over det hele. Heldigvis er de fleste hegnet ind, og det er vist meget godt med vores nysgerrige børn.

Og det er et fascinerende område omkring disse meget varme vandhuller, lige til en gyserfilm.

Sådan ser det ud, når der lige pludselig popper et nyt hul op :-)

Efter turen blandt byens kilder i parken, gik vi ned til den bydel, som hedder Ohinemutu, og dette er en typisk maori bydel. Det interessante her er, foruden husenes udsmykning, at man lever side om side med den varme undergrund. Dampen der kan anes på billedet nedenfor er damp, der stiger op af jorden.

Inde i den "almindelige" bydel stod der også dampe op flere steder. Det er underligt at bevæge sig rundt her. Og nå ja, det er jo snart jul, også her.

Til aften blev vi noget overrasket, da der lige pludselig var 3 andre danske autocampere side om side med os. Denne verden er altså ikke stor. Så snart én af drengene hører nogen tale dansk, så går de med det samme over til dem og siger "hej" som det mest naturlige.
Så blev vi færdige med hvad Laurits ynder at bestille til aftensmad, nemlig bøg med løg, kartofler og gulerødder samt en skål salat. Ja, efter sådan en middag skal vi ikke tænke på rester bagefter. Så lidt læsning og godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar