Vi blev afhentet på hotellet kl. 8, og turen startede i Tjapukai Aboriginal Cultural Park, som er et sted, hvor man får shows og oplevelser, som omhandler aboriginal kulturen. Vi var lidt spændte på drengenes reaktioner, men de var bestemt positive.
Vi startede med en gennemgang af baggrunden for aboriginal kulturen,
og det var lidt langhåret, og foregik kun på engelsk. Derefter var der et danseshow,
som omhandlede deres ritualer. Og her blev Asger hevet op på scenen og bedt om
at danse med.
Bagefter fik vi en gennemgang af deres mad og medicin. Dejligt de også har noget for tømmermænd, pokkers at vi har glemt hvad det var J
Der blev også tilbudt ansigtsmaling, på den ”rigtige” måde, og det ville drengene gerne. Sort farve kommer fra kul, hvid fra kalk, gul og rød fra okker. Mere skal der såmænd ikke til.
Her kommet lige en flok billeder med dette.
Efterfølgende var der en gennemgang af deres våben, spyd og boomerangs, og så med praktiske øvelser bagefter. Super oplevelse. Og drengene gik meget op i det.
Her er drengene godt igang med at vise, hvordan de spyd skal sendes afsted:
Og her viser Vibeke og Laurits, hvordan en booemrang skal håndteres, The Danish Way:
Til sidst var der en gennemgang af deres musikinstrument
didgeridoo. Didgeridoo er et blæseinstrument fra aboriginerne i det nordlige
Australien. Instrumentet er en "naturlig
trætrompet". En didgeridoo er som regel cylindrisk eller konisk formet og
typisk en til to meter lang. Jo længere, instrumentet er, jo dybere
toner fremstiller det typisk.
Det er faktisk ganske svært at spille på sådan et
instrument, da man skal blæse luft ud samtidig med, at man trækker vejret/suger
luft ind.
Efter oplevelsen her, hvor vi igen stødte på flere danskere
(!), tog vi verdens længste svævebane, Kuranda Skyrail, som i alt tager 45
minutter at køre op med. Den går fra Cairns til Kuranda, og det højeste punkt
er 545 meter over vandoverfladen. Strækningen går over regnskoven og er 7,5 km
lang. Udarbejdelsen skete meget med helikopter for ikke at påvirke/ødelægge
noget af regnskoven. Og alle gondoler svæver elegant over alle de meget høje
træer.
Der er 2 stop på vej derop, og det ene stop er for at
udforske regnskoven og det andet stop er for at få et view på floden og
vandfaldene. Og her fik vi en til at tage et billede af vores lille familie.
Hvis man stod af begge steder tog turen mellem 30 og 45 minutter ekstra. Turen til Kuranda er storslået.
Byen Kuranda er en turistby som vi har set flere steder, og
vi fik da også købt en del australske ting her. Tilbageturen gik med Kuranda Scenic
Railway, og er en over 120 år gammel jernbanestrækning. Strækningen er 37 km
lang og tager ca. 1½ time. Man kommer bl.a. igennem 15 tunneller og over 55
broer.
Der døde faktisk 33 personer med udarbejdelsen af jernbane
strækningen. Det er en hyggelig tur med et gammelt tog der kører ekstremt
langsomt (hvilket vi har prøvet i Vietnam), men det var en hyggelig tur.
Vel nede kl. 17, gik turen tilbage til hotellet hvor vi var
kl. ca. 18.30.
Vi synes bestemt dette var en rigtig god tur alle sammen, og
det gav mulighed for at få lidt en forståelser for den oprindelige befolkning
her i Australien, og hvordan stammerne var opdelt. Det kan varmt anbefales
andre, når de tager til Australien, både med og uden børn.
Aftenen tilbragte vi sammen med nogle dejlige mennesker fra
Sjælland, Ole og Ingelise, som vi mødte i poolen i går. De er begge to på
efterløn (og har god tid (…) og drengene synes også det er super hyggeligt at være
sammen med dem. Esben og Asger spiste faktisk morgenmad sammen med dem her til
morgen, he he.
Nu er klokken mange, og en lang og spændende dag er slut
for os alle sammen, og vi er godt trætte. I morgen bliver en mere stille dag,
så den hedder lektier og hygge/badning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar