27/11: Te Puia - Mãori kulturcenter

Vi havde hjemmefra besluttet, at det var vigtigt, vi alle fik oplevet den oprindelige kultur i hhv. Australien og New Zealand. Her i Rotorua har de rigtig gode muligheder for at opleve Mãori kulturen på nærmeste hold. Igår var vi nede i byen og så på en moderne Maõri bydel, og til idag havde vi bestilt en oplevelsestur til Te Puia. Te Puia giver en et indblik i Maõri kulturen gennem fortælling og shows.

Men inden da skulle vi lige et smut forbi et værksted med bilen, og det skal vi igen i morgen formiddag, så derfra håber vi at bilen er tip top (info: denne gang er det en Ford, i Asutralien var det en Mercedes).
Efter værkstedet tog vi op for at kigge på 2 meget berømte søer, Blue Lake og Green Lake. Søerne ligger lige ved siden af hinanden, og forskellen på farven i søerne skyldes deres mineralindhold.
Men, det var overskyet og blæste lidt, så det med farverne skulle man nok selv tro på. Og postkort er sgu godt nok pokkers taknemmelige i deres farver :-)
Men vi fik det set, og bagefter kørte vi forbi Burried Village, som er en by - eller en delvis udgravet by - der blev dækket af et vulkanudbrud i 1886, hvor 120 mennesker omkom. Ved vulkanudbruddet gik det ud over 3 byer, og 1886 er jo egentlig ikke mange år siden, hvilket fortæller lidt om hvilken kraft, der lurer i undergrunden her i New Zealand.

Tilbage på pladsen stod den igen på lektier (=trælse forældre mener nogen), og efter dette skulle vi til Te Puia. Det var en forestilling inklusiv aftensmad. Te Puia "centret" køres i et samarbejde mellem 3 Mãori stammer, og er 100% ejet af dem. Arrangementet bestod af følgende:

• Velkomst ceremoni, som hedder põwhiri
• En krigers udfordring
• En fuld kapa haka, som er dans, show og musik
• Middag, hangi tilberedt mad samt suppe, fiske og dessertbuffet
• Gejser som springer

Vi blev mødt af vores guide, som startede med at vise os rundt her. Drengene synes hun var helt vildt spændende, og det som Asger og damen aftaler lige her er, at Asgers far skal udnævnes til Chief for de 80 gæster, der var med på denne rundtur (mange tak Asger).

Middagen blev tilberedt på den lokale hangi metode, hvor man fx brugte varme lavasten til at varme maden med. Det duftede ganske enkelt fantastisk. Det bestod af lam, kylling, gris, grøntsager og kartofler og det smagte rigtig godt. Børnene var vilde med det.

Som Chief skulle man naturligvis hilse på den rigtige måde, hvilket er næsetip mod næsetip 2 gange. Og dette skulle naturligvis også gøres med alle de mandlige mãorier efterfølgende:

Efterfølgende skulle Cheif-Leo skulle modtage en udfordring:

Lige hvor "krigeren" dansede voldsomt foran Asger og Chief, da var Asger meget stille og koncentreret. Han var nok ikke helt klar over, hvad han havde sagt ja til. Chief-Leo sagde naturligvis ja til udfordringen!

En titel af Chief medfører for resten visse fordele, såsom at sidde på 1. række og sidde ved det bord som får mad først J
Da showet startede med deres danse og de onde krigere kom frem og trampede godt rundt, så blev Laurits meget stille, godt at mor var med.

Men som Chief og sønner af Chief, så skulle man selv med op at danse.

Er det ikke yndigt?
Efter middagen skulle vi op for at se på en gejser. I området har de en gejser, som springer ca. hver time, og det var et betagende syn.

Det er faktisk 2 gejsere, den store hedder Pohutu, og den lille (ud til siden) er meddeleren for, hvornår Pohutu springer. Pohutu gejseren springer ca. hver time, uden nogen hjælp udefra.
Vi blev fragtet til og fra stedet med bus, og var hjemme ved camperen igen kl. 21.30 med 3 meget trætte børn som sov inden for et kvarter.
Dette show er bestemt noget vi kan anbefale andre at opleve, hvis man kommer ned forbi Rotorua, og vores børn elskede det.